Hvorfor ikke tilpasse din egen sadel –
med Wintec og Bates systemet er det nu også blevet ”gør det selv
arbejde” det er ikke svært og resultatet bliver super.
På alle Bates og Wintec sadler med sadelnumre der starter
med 11 og højere kan du let gøre det selv.
Vejledning:
1.
Først skal det rigtige kopjern vælges – brug en kopjernmåler eller hold
kopjernet over hestens manke. Størrelserne går fra ekstra smal til
ekstra wide. De mest almindelige er normal -medium wide og wide. Vælg
et jern som er til den store side. Fjern de to sadeløjer foran og kom
ind til kopjernet. Afmonter jernet og sæt det nye i på samme måde som
det gamle sad. Der ligger en vejledning i kassen med kopjernet med trin
for trin visning.
2.
Læg sadlen på hesten og se om den passer hen over manken – husk ikke
for snæver.
3.
Nu skal balancen findes. Det midterste punkt i sadlen skal være det
dybeste punkt. Bagvindslen skal være på højde med eller over
forvindslen afhængig af sadeltypen. Bemærk, hvor meget sadlen eventuelt
skal hæves bagtil. Prøv at vurdere det i cm. Hver cm kræver 4 mm indlæg
i sadlen. Det mest almindelige er 8 mm, men der kan også kræve mere.
Sadlen åbnes nu igen fortil ind til kopjernet og nu åbnes velcroen ned
langs sadelpuderne. Det er stærk velcro, så der skal lidt fingerkræfter
til. Der lægges nu en Easy change Pad i ønsket tykkelse helt ned i
bunden af lommerne. Sørg for at den kommer helt bag ud og rettet op så
den kommer fri af velcroen, når den skal lukkes igen. Easy Change
indlægget skal vende med teksten opad (væk fra hesten). Luk velcroen
igen – sørg for at den kommer helt over så puden er stram og fin. Saml
sadlen for nu er det tid til en prøvetur.
4.
Du skal op i sadlen for at se om tilpasningen har været OK. Sadlen skal
ligge i balance under ridningen og den må ikke løfter sig bag til –
selvfølgelig skal den fjedre.
5.
Heste med indfalden manke skal have et indlæg foran for at kompensere
for den manglende fylde. 4 mm er det normale, men kan gå op til 8 mm,
hvis der mangler meget. Et 4 mm er også godt hvis sadlen er lidt snæver
fortil.
6.
Easy Change pad'ne er vælges som et enkelt indlæg eller kombineres ved
at lægge 2 oven på hinanden, for at opnå den rette tykkelse.
Denne You Tube video demonstrerer ganske enkelt hvordan det gøres
https://www.youtube.com/watch?v=rNHtxikxe20
Her er en video som demonstrerer korrektion af sadlen
https://www.youtube.com/watch?v=ikDxzSxQ0rg
Videoerne viser brug af et Easy Change midter indlæg – dette fås, men
bruges yderst sjældent.
En billedserie findes her med step for step billeder
http://www.easychangefitsolution.com/adjusting_your_saddle/making-adjustments-to-your-saddle.html
7. Har du problemer giv os et ring